Min egen historie

At komme stress til livs er ikke et quick-fix, men kræver en længerevarende proces for at nå i mål. Den proces har jeg selv været igennem, og derfor kan jeg hjælpe dig, for jeg ved præcis, hvad du gennemgår, og hvordan du har det.

I bund og grund kan der være mange årsager til, at man rammes af stress, men essensen er, at man igennem længere tid har været overbelastet og ikke haft balance i livet og balance mellem at være i gang og restituere.

Jeg havde i for mange år arbejdet ubalanceret og har oplevet hvordan det påvirker alle niveauer af livet, når man er overbelastet og knokler uhensigtsmæssigt.

Da jeg en morgen ikke kunne komme ud ad sengen efter i længere tid at have gået med en konstant knugende smerte i kroppen, gik alvoren op for mig – min krop sagde stop, fordi jeg var alvorligt stresset og havde været det længe.

Uden min kloge krop var jeg nok bare fortsat og af alle de forkerte grunde. Mit liv var ikke sundt for mig og det måtte jeg respektere.

Jeg havde det forfærdeligt og mest af alt føltes det som om, at livet var gået i stå. Det føltes som om jeg bare stod og så livet passere forbi uden at kunne gøre noget.

Læs mere

Healings processen har været lang og til tider hård, men også utrolig givende på mange niveauer.

Udover at få professionel hjælp til at komme tilbage til mig selv, har jeg som en væsentlig del af min healing også brugt Feng Shui i kombination med meditation, gåture og svømning for at gøre healings processen så blid og behagelig for mig selv som mulig.

At vi som mennesker skal have et vidunderligt liv, er noget som i virkeligheden altid har ligget mig meget på sinde, så derfor har det været et helt naturlig næste skridt for mig at fokusere på og arbejde med stressafhjælpning og stressforebyggelse.

Vis mindre

Ja tak, jeg vil gerne modtage den gratis e-guide “Genveje til et stressfrit liv” samt nyheder om stress.

“Min mission er at hjælpe mennesker med at komme ud af deres stress – en gang for alle. Hjælpe dem til at blive bevidste i og om deres eget liv og leve et fantastisk liv med ro, energi og overskud – for det ved jeg kan lade sig gøre.”

Hvad er stress – og er du ramt?

Stress er en helt naturlig reaktion i kroppen, når vi oplever en belastende situation i kortere eller længere tid. En situation er belastende, når den kræver mere af os, end vi umiddelbart er i stand til håndtere eller yde – hvad enten den kommer indefra (egne tanker og følelser) eller fra omgivelserne (arbejde, familie).

Stress er en hormonel tilstand, hvor hjernen frigiver stresshormonerne kortisol og adrenalin. Når mængden af stresshormonerne stiger i vores krop, falder lykke hormonet serotonin. Vi mærker typisk stresssignaler, når vi ofte ubevidst vælger at levere og præstere, fordi vi føler os nødsaget til at udfylde og leve op til forskellige krav og behov fra os selv, vores omgivelser og fra samfundet.

Stress er derfor ikke et udtryk for at have travlt. Vi kan sagtens opleve at have travlt, uden at det fører til stress, og omvendt kan vi også sagtens blive og være stressede uden at have travlt. Stress kan ramme alle, men kan tage sig ud på forskellige måder som kortvarig, moderat eller langvarig og viser sig ved forskellige symptomer.

Den kortvarige stress

Den kortvarig stress er som udgangspunkt hverken farlig eller alvorlig, men kan tværtimod være effektiv for vores situation. Ved kortvarig stress forsvinder stresssymptomerne nemlig igen, når belastningen eller situationen stopper eller fjernes.
Kortvarig stress den stress, vi oplever, i dagene op til eksempelvis aflevering af en opgave, planlægning og koordinering af et større arrangement, følelsen af rastløshed eller når der opstår en uventet situation i en ellers forventelig hverdag. Det er helt individuelt, hvordan og hvornår vi oplever denne kortvarige stress, men fælles er, at den forsvinder igen.

Symptomerne kan være:

  • Midlertidig hjertebanken og ændret vejrtrækning
  • Midlertidig rysten eller tics og kortvarig muskelspænding
  • Tør i munden
  • Øget svedproduktion
  • “Sommerfugle i maven”

Den moderate stress

Den moderate stress er i modsætning til den kortvarige mere alvorlig. Her forsvinder stresssymptomerne nemlig ikke, når belastningen fjernes, men bliver derimod siddende i kroppen efterfølgende.
Den moderate stress opstår oftest, når vi udsættes eller udsætter os selv for belastende situationer, uden at give kroppen tid og mulighed for at komme sig. Det skaber en ubalance i vores krop, som slider både fysisk og mentalt på vores velbefindende, og som kræver, at vi stopper og op og ændrer nogle ting, for at vi kan komme den moderate stress til livs før den ender ud i langvarig stress.

Symptomerne kan være:

  • Indre uro i kroppen
  • Dårlig nattesøvn og øget træthed
  • Bliver lettere irritabel og mere tavs og indadvendt
  • Lettere til tårer
  • Indre modstand mod de daglige opgaver

Den langvarige stress

Den langvarige stress viser sig samtidig gennem signaler, der fortæller vores krop og sind, at vi sætter os selv i uhensigtsmæssige situationer, som gør os stressede

Udover de allerede nævnte symptomer så kan symptomerne være:

  • Mere glemsom og fraværende
  • Bliver lettere aggressiv og har en kort lunte
  • Uforklarlige smerter samt fordøjelses- og maveproblemer
  • Mindre lyst til at være social
  • Manglende erkendelse af stress

For at undgå den langvarige stress, er det en rigtig god ide at reagere tidligt på de forskellige stresssignaler således, at situationen ikke udvikler sig og bliver skadelig for dig.

Udsætter du dig selv for mange og lange belastende situationer og er du måske på vej til at blive ramt af stress?

Print og tag din stresstest lige her.

Sådan forebygger du stress

Nedenfor kan du lade dig inspirere af disse enkle leveregler, som hjælper dig til at forebygge og imødekomme stress.

  • Spis sundt og regelmæssigt
  • Drik masser af vand
  • Dyrk moderat motion, såsom yoga, afspændingsøvelser og gåture
  • Få en god nattesøvn – Undgå så vidt muligt skærme og medier en time før, du skal sove
  • Skru ned for sukker, koffein, nikotin og alkohol
  • Hold pauser – når du føler dig presset så hold en pause, gerne 10 min. en gang i timen
  • Sig NEJ – mærk efter og sig nej til ting, du ikke har lyst til eller ikke kan overskue

Det er vigtigt med en forebyggende indsats for at undgå stress. Jo længere tid du har mærket stress, jo større konsekvenser har det for dit helbred. Derfor er en forebyggende indsats afgørende for at du kan leve et liv i balance.

Sådan foregår stresscoaching

For at din hverdag igen kan blive fyldt med glæde, overskud og uden følelsen af stress, skal du finde ind til den måde, du ønsker at leve dit liv på, og jeg hjælper og støtter dig selvfølgelig under hele forløbet. Stresscoaching bruges til både forebyggelse samt afhjælpning af stress i både dit privatliv og arbejdsliv.

Det er et forløb, hvor jeg hjælper dig til at blive fri for dine årsager til stress på en rolig og tilpasset måde. Det sker gennem:

  • Samtaler
  • Effektive værktøjer som du kan bruge allerede fra første session
  • Mentale refleksionsopgaver og øvelser

Alt sammen i det rolige tempo som er nødvendigt, og som er med til at kortlægge dine bagvedliggende årsager til stress, samt hvordan du kan tackle dem og blive fri af dem.

Sammen arbejder vi med de ting som er vigtige for dig, så du selv kan skabe det stressfrie liv, du ønsker.

I tiden mellem vores sessioner arbejder du selv med de aftalte værktøjer og øvelser. Ved hjælp af disse vil du stille og roligt se dine mønstre, handlinger og oplevelser i et nyt og klarere lys, som også fremover vil hjælpe dig til at være stressfri.

Allerede efter første samtale, vil du få glæde af at mærke en stresslindring. Her får du nemlig mulighed for (måske første gang) at sætte ord på din situation, og du får en række værktøjer, som du kan bruge med det samme. Oplevelsen af, at du effektivt selv gør noget for din situation og for dig, giver dig en følelse af optimisme og overskud, og du vil hurtigt føle dig lidt bedre tilpas.

Én session varer 1 time og foregår enten i min praksis eller på skype, alt efter hvad du har lyst til.

Et forløb strækker sig oftest over 5-7 gange over en 7-10 ugers periode

Ja tak, jeg vil gerne modtage den gratis e-guide “Genveje til et stressfrit liv” samt nyheder om stress.