Matcher din bolig det liv du ønsker?

Skab dit bevidste hjem med personlig Feng Shui

Jeg ved hvordan man bruger Feng Shui til at skabe levende, smukke og nærende rum, samtidig med at man også er på en fantastisk personlig udviklingsrejse.

Jeg vil inspirere og støtte dig i den transformation du vil gennemgå, og guide dig til at få nærende omgivelser med skøn energi og et liv hvor glæde er i fokus.

Du har brug for Feng Shui i dit liv hvis:

  • Du lige er flyttet og ikke har fundet dig helt til rette
  • Du ikke trives helt i dine omgivelser, og din søvn påvirkes af uro og vågne timer
  • Du føler at ubalancen er større end balancen i livet
  • Du ikke næres af dine omgivelser, og føler mere modstand i dit liv end du har lyst til
  • Du føler at livet ofte er mere op ad bakke end bare nydelsesfuldt

Så gør noget godt for dig selv og byd Feng Shui velkommen i dit liv!

Ja tak, jeg vil gerne modtage den gratis e-guide “Genveje til rigdom med Feng Shui boligindretning” samt nyheder om Feng Shui.

Hvad er Feng Shui?

Feng Shui er kunsten at balancere og harmonisere energien i boligen, for at skabe et nærende og positivt liv.

Feng Shui betyder direkte oversat ‘vind og vand’ og er en gammel visdom fra Østen, hvor den har været praktiseret i tusindvis af år.

Det er en kombination af personlig udvikling og boligindretning og handler om samspillet mellem mennesker og deres omgivelser.

Det er læren om hvordan de omgivelser, vi lever og arbejder i, påvirker vores fysiske, mentale og følelsesmæssige velbefindende.

Jeannette Trampedach - books-2306385__480

Feng Shui har stor indflydelse på livskvaliteten på flere forskellige områder:

Din sundhed:

  • Mindre stress
  • Bedre søvn
  • Bedre helbred
  • Hjælp til øget frugtbarhed
  • Mere ro og fred
  • Mere harmonisk familieliv

Din personlige udvikling:

  • Større livsglæde
  • Større motivation
  • Bedre indlæring
  • Større kreativitet
  • Hjælp til at finde en partner
  • Bedre socialt liv
  • Større mod
  • Personlig centrering
  • Hjælp til at leve i nuet

Nå dine mål:

  • Gennemføre den uddannelse, du ønsker
  • Få gang i karrieren​
  • Finde det rette job

Baguakortet

Baguaen er det vigtigste redskab i Feng Shui. Baguaen er et energikort, som definerer ni energicentre, svarende til specifikke områder i livet, og viser hvordan din bolig er forbundet med de forskellige områder i dit liv.

De ni energicentre er:

  • Karriere og livsvej
  • Visdom og selvindsigt
  • Familie og helbred
  • Rigdom og velstand
  • Berømmelse og anerkendelse
  • Kærlighed og parforhold
  • Børn og kreativitet
  • Hjælpsomme mennesker og rejser
  • Center

Guide til at placere baguakortet over din bolig og inddele den i de 9 livsområder:

  1. Print baguakortet ud her og find en plantegning af din bolig.
  2. Placer baguakortet over din plantegning. For at lægge det rigtigt, skal du forestille dig, at du står med næsen mod din hoveddør og baguakortet flugter med den nederste del af plantegningen, dvs. at de områder, som er tættest på dig, er visdom, karriere og rejser.
  3. Når baguakortet er lagt rigtigt, opdeler du plantegningen i 9 lige store livsområder.
  4. Har du områder, som falder udenfor, kan du hente områderne ind ved at arbejde på væggene ud mod områderne. Du kan også lægge baguakortet over hvert enkelt rum og booste de manglende områder her.
Feng shui baguakort - Opdeling af din bolig i de ni livsområder
Feng shui baguakort - Opdeling af din bolig i de ni livsområder

Hvordan foregår Feng Shui rådgivning?

Når du har taget beslutningen om at få en Feng Shui rådgivning, sender jeg dig praktisk information og et spørgeskema.

Spørgeskemaet bruges til at analysere, hvor der i din bolig kan være problematiske områder. Det behandles naturligvis fortroligt og er frivilligt, men konsultationen bliver mere dybdegående, hvis det udfyldes.

Når du har udfyldt spørgeskemaet, sendes det retur sammen med en plantegning over din bolig. Spørgsmålene dækker over de ni områder i din bolig i henhold til baguakortet:

  • Karriere og livsvej
  • Visdom og selvindsigt
  • Familie og helbred
  • Rigdom og velstand
  • Berømmelse og anerkendelse
  • Kærlighed og parforhold
  • Børn og kreativitet
  • Hjælpsomme mennesker og rejser
  • Center

Læs mere

Vi mødes hos dig, hvor jeg starter med at gennemgår de forskellige begreber inden for Feng Shui, som jeg arbejder med. Derefter gennemgår vi sammen din bolig, rum for rum, hvor jeg vil komme med råd og vejledning for optimering af energierne med hjælp af former, farver, materialer, lys og planter. Der tages naturligvis udgangspunkt i dine ønsker og behov.

Rådgivning kan også foregå via skype, og her vil jeg ud fra billeder af hvert rum gennemgå din bolig sammen med dig.

Vi aftaler, hvornår det passer, at jeg kontakter dig for opfølgning og feedback, men du er naturligvis velkommen til at kontakte mig ved spørgsmål eller andet undervejs i hele forløbet.

Vis mindre

Jeannette Trampedach - architecture-1857175__480

De fem elementer

De fem elementers betydning

Jord

Farver: Brun, gul, terracotta farver
Former: Aflange former
Boost: Lerpotter, jord, keramik-dekoration, billeder med landskaber, porcelæn
Nærer: Jord nærer metal
Dræner: Jord dræner vand
Reguler: Jord regulerer ild
Positivt: Ro, overblik, stabilitet, jordbunden
Negativt: Stilstand, jalousi, usikkerhed, kritisk
For meget jord: Stagnation, stilstand, usikkerhed
For lidt jord: Tristhed, intet bliver til noget

Jordelementet er forbindelsen til den jord, vi lever på, og hvorfra vi modtager næring og støtte i livet. Jordelementet skaber stabilitet, tillid, ro og tryghed og styrker din evne til at stå fast.

Jordelementet hjælper dig med at få tillid til andre mennesker, til livets proces og til dig selv. Det styrker dine muligheder for at skabe et godt, solidt fundament at stå på.

Jeannette Trampedach - pexels-photo-335908
Jeannette Trampedach - pexels-photo-67473

Vand

Farver: Blå, mørkeblå, sort
Former: Bølgende former
Boost: Vand, vandfontæne, glas, spejle, Feng Shui krystaller, billeder af vand og bølger
Nærer: Vand nærer træ
Dræner: Vand dræner ild
Regulerer: Vand regulerer jord
Positivt: Kommunikation, intuition, at turde
Negativt: Skænderier, mindreværd, frygt
For meget vand: Angstfølelse, lunefuldhed
For lidt vand: Uenighed, skænderier, gentagelse af dårlige vaner

Vandelementet styrker kommunikationen. Det går dybt ned i din underbevidsthed og er kilden til visdom.

Vandelementet styrker evnen til at lære nyt og undlade at gentage de samme fejl igen og igen.

Ild

Farver: Rød, orange, bordeaux
Former: Trekantede former
Boost: Lys, stearinlys, pejs, ildsted, dyr, billeder og figurer af mennesker, dyreprint
Nærer: Ild nærer jord
Dræner: Ild dræner metal
Regulerer: Ild regulerer træ
Positivt: Inspirerende, energisk, lidenskabelig
Negativt: Angst, uro, stress, tristhed, aggressiv
For meget ild: Aggressiv, kort lunte, bange
For lidt ild: Ugidelig, mangler glæde, ingen ideer

Ildelementet er det aktive element, der får ting til at ske. Det tænder dit engagement og får dig til at brænde for noget, og så skaber ildelementet intimitet, nærhed og varme.

Hvis et rum føles stillestående eller statisk, kan det være fordi, ild elementet ikke er repræsenteret eller kun er svagt til stede.

Jeannette Trampedach - pexels-photo
Jeannette Trampedach - nature-3294681__480

Træ

Farver: Grøn, blå, turkis,
Former: Aflange former
Boost: Planter, træmøbler, træ-dekoration, blomstret tapet, blomstret puder og tæpper, ugeblade og bøger
Nærer: Træ nærer ild
Dræner: Træ dræner jord
Regulerer: Træ regulerer vand
Positiv: Vækst, fornyelse, planlægning
Negativ: Frustration, irritabilitet, for flink
For meget træ: Modstand mod udvikling
For lidt træ: Manglende glæde, forvirring

Træelementet sætter gang i vækst og skaber fornyelse og forandring.

Træet giver tryghed og hjælper dig med at få styrke til at ændre noget og skabe en udvikling..

Træelementet kan altså give styrke, mod og fleksibilitet, når det er i den rette balance.

Metal

Farver: Hvid, grå, pastelfarver
Former: Runde og ovale former
Boost: Metal-dekoration, guld, sølv, kobber, aluminium, krystaller, puder, tæpper, billeder med runde former
Nærer: Metal nærer vand
Metal: Metal dræner træ
Reguler: Metal regulerer jord
Positivt: Handlekraft, klarhed, åbenhed, renhed
Negativt: Ustruktureret, egocentreret, sårbarhed
For meget metal: Afstandstagen, ej mærke dig
For lidt metal: Meget rod, glemmer aftaler

Metalelementet giver klarhed, overblik og struktur. Det er det element, der kan hjælpe dig med at skabe et godt overblik og få sat tingene i orden.

Metallet styrker også din mentale kreativitet, og sammen med ildelementet får du lettere gode ideer.

Jeannette Trampedach - photo-1523681504355-8b4860f99a58

Referencer

Klinik: Aterion i Solrød Center

“Jeg åbnede min forretning i helt nye lokaler og kontaktede Jeannette med henblik på at få lidt vejledning om, hvordan jeg kunne få det til at se ordentligt ud. Det fik jeg – og langt mere! Meget professionel og gennemarbejdet rådgivning – og udførlig skriftlig dokumentation. Meget let at gå til og skabt ud fra mine behov og ikke mindst mine økonomiske rammer.
Min egen fornemmelse samt tilbagemeldinger fra kunder og andre besøgende har været meget positiv og harmonien og sammenhængen i stilen bliver ofte kommenteret.
Da lokalerne er nye for mig har jeg ikke noget før-og-efter indtryk, men det er helt tydeligt, at hvis ikke jeg holder mig til det anbefalede – i form af planter der visner lidt, møbler der flyttes rundt eller lignende – så har det meget konkret indvirkning på såvel oplevelsen af lokalerne som forretningens omsætning.”
Jacob Bøge indehaver af klinikken Aterion i Solrød

Før billeder

Efter billeder

​DFC It-rådgivning Roskilde

Astrid Elken, webdesigner hos DFC IT, en IT-virksomhed i Roskilde. DFC IT blev opmærksomme på at bruge Jeannette Trampedach, da firmaet flyttede til et fælleskontormiljø med mange skiftende samarbejdspartnere.

”Vi laver internetportaler for hovedsageligt det offentlige og har tit møder med sparringspartnere i huset. Så da vi flyttede og skulle indrette helt nye kontorlokaler, fandt vi det hensigtsmæssigt at benytte os af Feng Shui-rådgivning. Vi deler kontorfaciliteter med bl.a. en advokat og et andet IT-firma, og derfor var det godt med rådgivning udefra, så alles behov blev tilgodeset. Vi har bevaret de hvide vægge, men har ladet vores blå logofarver gå igen i indretningen og på visitkort og skilte. På grund af Feng Shui konsulent Jeannette Trampedachs rådgivning har vi også været meget opmærksomme på at få andre farver ind i indretningen og placere møblerne så hensigtsmæssigt som muligt. En del af de gamle møbler har vi genbrugt, andre har vi malet, så de har fået et nyt udtryk, og på den måde, har det ikke været en dyr løsning. Arbejdsmiljøet er blevet rigtigt dejligt og vi får også god respons fra samarbejdspartnere, som kan mærke, at her virkelig er rart at være.”

Før billeder

Efter billeder

Butik: Benetton i København

“Kundeinteressen og omsætningen var gået lidt i stå i min forretning. Jeg var derfor interesseret i nogle værktøjer, som kunne forny interessen for butikken. Med rådgivning om farver, interiør og indretning er butikkens atmosfære blevet lettere og lysere og heraf bedre arbejdsmiljø. Jeg oplever også en langt større tilfredshed blandt personalet større engagement og lyst til fortsatte forbedringer. Vi har flere spontane og længerevarende kundebesøg og jeg forventer en omsætningsstigning på op mod 30 procent indenfor det kommende år, når vi har gennemført indretningen af butikken med Feng Shui,” siger Hannah Bitsch, indehaver af Benetton på Østerbrogade i København.
I forbindelse med rådgivningen har forretningens indretning fået et løft, både butik og lager. Det har været en meget lærerig og krævende proces som har været al indsatsen værd. Det giver en positiv afsmitning på kunder, personale og omsætning.”
Hannh Bitsch, indehaver af Benetton Østerbrogade i København.

Før billeder

Efter billeder

Butik: Tune Cykelservice

“Efter du har været her og med din kreativitet lavet min butik om efter Feng Shui systemet, kan jeg oplyse dig, at min omsætning er steget med 72%. Du er virkelig god!”
Rene Ratke, indehaver af Tune Cykelservice

Udpluk af referencer fra private kunder

45-årig mand fra København V

“Efter at have læst om Feng Shui, fik jeg i begyndelsen af 2006 lyst til at indrettet min lejlighed efter principperne. Som fuldtidsforfatter bruger jeg meget tid i mit hjem, men følte, at jeg var kørt lidt fast, både kreativt og socialt. Jeg følte ikke rigtig, at min bolig nærede mig og brugte heller ikke rummene optimalt. Boligmæssig er jeg tiltrukket af det minimalistiske og simple-living-agtige – det ”nipsfri” hjem – som er nemt at gøre rent og kun indeholder de mest nødvendige ting, men som alligevel er rart at være i.

Jeannette og Henriette gennemgik under deres besøg hele boligen og gav råd om, hvordan jeg kunne ændre indretningen på en måde, der både var gavnlig og tilførte mig god energi. De kom rundt om både store og små ting, fra dørskiltet til farven på væggene og jeg oplevede dem som uhyre seriøse og dybt engagerede.

De efterfølgende måneder gik jeg systematisk i gang med ændringerne og mærkede omgående de positive forandringer. Mine hvide stuevægge fik en varm tone, mit velstandsområde blev udstyret med et frodigt pengetræ, (og samme uge, oplevede min økonomi en uventet opblomstring!)

Mit soveværelse, som en ven havde omtalt som ’retsmedicinsk institut’, blev shinet op med nye gardiner, et varmt sengetæppe, et stort maleri og en frodig grøn plante. En lang mellemgang blev forsynet med runde tæpper, der lå som øer i en flod. Et roderum blev arbejdsværelse og atelier og sådan kunne man blive ved.

Jeg har nu fået kreativiteten tilbage og skriver løs på en ny roman, og samtidig fremstår min bolig pludselig åben og hel. De før så energiforladte rum, som jeg lukkede dørene til, fordi jeg ikke gad glo ind i dem, har fået liv. Selv min ribbede stuebirk har fået energien tilbage og skyder grønne blade, så det er en lyst at se på.

Læs mere

Jeg må indrømme, at jeg i begyndelsen var en smule tøvende over for konsulenternes forslag, især omkring farverne, men nu hvor jeg har gennemført forandringerne, giver det hele mening. Jeg føler mig enormt godt tilpas i min bolig og er blevet langt gladere. Sværest var det at indrette min søns værelse, vi har eksperimenteret lidt, og ikke alle løsningerne fungerer optimalt, bl.a. fik vi malet væggene i en alt for dyster farve, og der er også et klodset skab, der driller. Men vi har fået en fornemmelse af, hvordan det skal være, og vil arbejde hen mod det i nærmeste fremtid.”

Vis mindre

 

Solrød, kunde udtaler:

“Det er utroligt hvad Jeannette Trampedach har gjort for familien.
Så lille en investering er guld værd. Gid jeg havde gjort det før.”

 

Kunder i nedenstående byer:

 

  • Jersie
  • Ølstykke
  • Slagelse
  • Karlslunde
  • Havdrup
  • Frederiksværk
  • Tune
  • Frederiksberg
  • Roskilde
  • Birkerød
  • Amager
  • Hellerup
  • Helsingør
  • Nivå
  • Hvidovre
  • Sorø
  • Fuglebjerg
  • Værløse
  • Solrød

Ja tak, jeg vil gerne modtage den gratis e-guide “Genveje til rigdom med Feng Shui boligindretning” samt nyheder om Feng Shui.